Annonce

Annonce

Høst af korn markarbejde

Værdien af årets høst vurderes at nå op på mere end 27 mia. kr. Arkivfoto

Historisk værdifuld høst er i hus

Dyrebare vognlæs sikrer landbruget den mest værdifulde høst i mands minde. Værdien af høsten vurderes at blive dobbelt så høj som i 2021.

De danske landeveje har oplevet ekstra trafik det seneste stykke tid. Dag og nat har de danske landmænd kørt dyrebare vognlæs hjem fra marken, og denne sommer har formentlig budt på brede smil i førerhusene, for høståret 2022 skriver sig nemlig ind i historien, som det mest værdifulde nogensinde. Det skriver Landbrugsavisen.

Høstudbyttet har været højere end normalt, og det samme har afregningspriserne, som tilsammen har trukket værdien af årets høst op på mere end 27 mia. kr., hvilket er ca. det dobbelte af værdien de foregående 10 år. Afregningspriserne afhænger dog af, hvornår landmanden har solgt sine afgrøder.

Ifølge Landbrugsavisens høstprognose bliver Danmarks samlede kornhøst på 9,8 mio. ton i 2022. Der forventes særligt højere udbytter af vårbyg og vinterhvede, der tilsammen udgør cirka 80 pct. af det danske kornareal.

Mulighed for tørt korn

Udbyttet for vårbyg forventes at blive 17 pct. højere end normalt, mens vinterhvedeudbyttet forventes at stige med 10 pct. i forhold til normale udbyttemængder.

Grovvareselskaberne DLG og Danish Agro melder også om større indvejede mængder end normalt. Derudover understreger selskaberne, at kvaliteten af afgrøderne er særdeles god. Den varme sommer med mange solskinstimer lige omkring høsttid gav landmændene mulighed for at høste tørt korn.

I en tid med stigende energipriser, har det også stor betydning for landmændene, at der skal bruges mindre energi og færre penge på tørring af kornet.

Flere artikler fra samme sektion

Planter ændrer deres genetik på økologiske marker

Over tid tilpasser planter sig genetisk til de specielle forhold ved økologisk landbrug. Det viser et mere end 20 år langt forsøg. Resultaterne demonstrerer, hvor vigtigt det er at dyrke sorter specielt til økologisk landbrug.

14-05-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning

Pesticid på konventionelle majs gør maskinførere syge: Melder om hovedpine, kvalme og opkast

Næsten hver femte maskinstation har oplevet, at chauffører blev syge, når de arbejdede med konventionelle majs, som er bejdset med pesticidet Korit. Midlet er forbudt i Danmark, men kommer alligevel hertil via et hul i lovgivningen. Ifølge Økologisk Landsforening bekræfter det behovet for at udbrede økologien.

13-05-2024 9 minutter Pesticider,   Planteavl

30 års data viser, hvordan klimaet har ændret sig i Midtjylland

De seneste 30 år har budt på højere temperaturer og øgede mængder nedbør i Midtjylland, viser data fra en vejrstation ved Foulum. Det stiller krav til landbrugets omstillingsevne, siger forsker.

08-05-2024 3 minutter Klima,   Forskning